Artikler

Hou (Lydfiler nederst)

 

1. Den unge letmatros fortæller.

Jim fortæller om hvordan det nu om dage, er muligt at udleve drømmen om at stå til søs på de store gamle sejlskibe. Jim har de sidste par år, sejlet med forskellige store sejlskibe, der lever af at tage chartergæster ombord. Skibet tager både til fx havnefestivaler hvor de kan tage ca. 35 gæster ombord - og på længere togter, hvor der er plads til 12 overnattende gæster. Om arbejdet ombord der både handler om at sejle skibet, men også om at instruere og involvere gæsterne i sejladsen. Vi hører Eye of the Wind’s historie, som er navnet på det skib Jim sejler med nu.

Vi bliver pludseligt afbrudt af kaffetørstige gæster, men senere fanger jeg Jim igen – hør næste optagelse.

jims-skib

Jims skib.

2. Letmatrosen startede tidligt.

Da Jim var 3 år gammel sejlede han jorden rundt i sejlskib, sammen med sine forældre og søster Amy. Vi hører om hvorfor Jim fascineres af livet ombord på et sejlskib og taler om den nødvendige form for disciplin og hierarki der er ombord – og om en anden form for livsstil, hvor man ikke bare er kolleger, men også lever tæt sammen og deler den samme interesse og passion. Om den meditative ro man kan opleve når man sejler over Atlanten – og om mulighederne for en uddannelse indenfor søfart i Danmark. Se evt. www.eyeofthewind.net

 

Jim-i-vasken jim-på-dækket

 

3. Drama på søen.

Jim fortæller om søsyge og dramatiske oplevelser ombord på Eye of the Wind.

Vi hører også om det tragiske forlis af et af de skibe, der var med i Tall Ship Race i sommeren 2013. På vej fra Aarhus til Helsinki, sprang et gammelt norsk skib læk, en matros fra et andet skib der forsøgte at forhindre ulykken, hang ulykkeligvis fast i masten, da skibet gik ned.

Jim jim-i-riggen


4. 
Vagn Mørch Sørensen fra Hou.

Jeg besøger Vagn i et af de gamle fiskerhuse nær ved havnen i Hou. Bliver inviteret indenfor – og så udenfor på terassen, hvor vi sidder og drikker saft i solen.

Vagn Mørch Sørensen der er skipper på museumsskibet Anna fortæller om sin tilknytning til havet, der bragte ham fra sjælland til Hou.

Om Hou's opståen for omkring 180 år siden. Om grænsen mellem land og vand og forskellene mellem landmænd og sømænd.

Om forskellene på Hou Havn i 50'erne, hvor der var 35 hjemmehørende kuttere og masser af fisk – til i dag hvor fiskene er så godt som væk, og hvor Vagn kalder vandet den undersøiske ørken.

Om den forståelse af vinden og vindens energi, der har gjort danske søfolk til nogle af de dygtigste sejlere i verden.

Det var ikke Columbus men vikingerne, der 'opdagede' Amerika, fortæller Vagn og omtaler en indianerstamme - Mandanerne, der havde deres oprindelse i de nordiske vikinger.

Vagn drager også paralleller mellem havnenes transformation i Danmark, og det der er sket med de australske havne, hvor alle spor efter det oprindelige hvalfiskeri er forsvundet.

Billede0088

5. Vagn Mørch Sørensen fortæller om kystlinien som spekulationsobjekt. Med eksempler fra Nyborg, Århus og København.

Om den omsiggribende historieløshed hvor den nye historie ikke baseres på den gamle.
Som eksempel fremfører Vagn nedrivingen af det sidste hus fra den gamle havn i Hou - nemlig det tidligere havnekontor.

6. Vagn fortæller videre om museumskibet 'Anna' og hendes kærester. Om historisk sejlads omkring Hou og om samarbejdet med Århus Produktionsskole.
Vagn fortæller også om sine drømme om et museum for skibsfarten i Hou.


7. Erik Petersen, der har haft bådebyggeriet i Hou, fortæller bådebyggeriets historie. Senere fortæller han om, hvordan det fungerer nutildags, da det er kommet under Egmont Højskolen og bliver brugt til sejlads for handicappede.

Endelig fortæller han om sit selvbyggede sejlskib, som han lige har været ude at sejle i sammen med familien, da jeg møder ham.

hou87

 

8. Om byen og havnens opståen og vækst.

William Holstein-Rathlou er født i 1939, og har boet i Hou siden 1949. William har utrolig stor viden om byens historie, og har desuden skrevet flere bøger der omhandler Hou.

Færgemand-familien kom til byen fra Nibe i 1846, da Rathlousdal Gods søgte efter fiskere udefra, til skaffe fisk til godsets store husholdning. I 1881 bliver havnen bygget - og efterhånden får man både fiskeindustri, togbane, møbelfabrik, skibsværft - og en færge til byen.

Nu ser det ud til at gå baglæns, og en del af de gamle bygninger bliver revet ned.

Scan0063 

9. Hvordan holder man liv i en døende havneby?

Heldigvis finder vi i Hou både Egmont Højskolen og Hou Maritime Efterskole. Efterskolen benytter sig selvsagt af havnen og på højskolen har man valgt at overtage det gamle smukke værft. Egmont er en højskole for handicappede, og på havnen har de en masse små joller/minitoller med sejl, som man kan sejle i stort set uansat handicap.

William Hou-034

 

10. Hvorfor fisker man sten i havet?

Stenfiskeri i gammel tid, hvor det blev fisket op ved håndkraft, prammet ind og slået til skærver på Ralværket. Hvordan man skubber en bil sidelæns ind på færgen, kulturuge, havnefest og andre aktiviteter i Hou. 

Scan62

11. Hvorfor hedder det Hou/Hov?

 

 

 

 

 

Go to top